Kan du lide at komme ud og møde kunderne på deres arbejdsplads ? Har du lyst til at være en del af hverdagen i en travl og dynamisk verdensomspændende kalibreringsvirksomhed ? Arbejder du systematisk og proaktivt? Vi søger en kalibreringstekniker til snarlig ansættelse, -så hvis du har mod på faglige udfordringer, arbejder systematisk og har fokus på at få afsluttet opgaverne til tiden OG ikke mindst tage ansvar– så har vi det rette job for dig…
Stillingen:
Efter et introduktionsforløb samt en oplæringsperiode som hovedsageligt vil komme til at foregå i vores laboratorie I Silkeborg, vil din arbejdsplads primært være at finde ude hos vore kunder i Jylland og på Fyn. Der vil forekomme dagsture – men også perioder hvor du er on site med overnatning en hel uge eller mere ad gangen.
Du vil indgå i et faglig dygtigt team med kolleger som altid er villige til at hjælpe hinanden.
Vore kunder spænder meget bredt, fra det offentlige til store produktions og udviklings virksomheder i både Danmark og resten af Europa.
Der vil forekomme dage med spændende udviklingsopgaver indenfor kalibrering, men også dage med mere rutine prægede opgaver.
Trescal Silkeborg vil være dit ” hjemsted” – hvilket betyder at det ofte er her du kører ud fra og og også her dine referencer vil være at finde.
Din profil:
Er du allerede kalibreringstekniker indenfor masse er det selvfølgelig at foretrække,- men det er ikke et krav.
Vi forestiller os dog at du som minimum skal have en teknisk baggrund ,- gerne uddannet som industritekniker eller lign. Eller blot et bredt kendskab til måleværktøj og måleteknik, samt selvfølgelig ikke mindst,- lysten til at arbejde hermed.
Som person er du imødekommende, ansvarsbevidst, troværdig, pligtopfyldende og ikke mindst serviceminded.
Du kan arbejde selvstændigt, tage initiativ og ansvar. Du går ikke af vejen for at give et ekstra nap – såfremt det er nødvendigt.
Du behersker engelsk i skrift og tale.
Du skal være fysisk robust, da der kan være en del løft med lodder i forbindelse med kalibreringerne.
Det vil være en fordel at du har bopæl i midt/østjylland.
Vi tilbyder:
Et spændende job, hvor du selv vil få ansvaret for at planlægge din hverdag.
Du vil samtidig indgå i et team med humor, men hvor kvalitet og kundeplejen er i højsædet.
Vi er konstant på udkig efter at udvide vore kompetencer for både vore kunders og ansattes skyld, hvorfor vi også er åbne for at videreudvikle personalet.
Løn efter kvalifikationer. Efter 3 måneders ansættelse vil du indgå i vores pensions og sundhedsordning. Der vil blive stillet firmabil til rådighed.
Har du spørgsmål ?
Har du spørgsmål til denne annonce – venligst kontakt HR Manager Hanne Just tlf. 29 65 50 14.
Du bedes fremsende ansøgning og CV, mærket “On site tekniker til kalibrering af ” masse ” ”til jointheteam.denmark@trescal.com senest d. 26.11.2021.
Trescal er en verdensomspændende uafhængig kalibrerings udbyder med hovedsæde i Paris. Foruden kalibrering tilbydes bl.a. også reparation, Asset Management, teknisk support og meget mere. Vi har afdelinger i mere end 24 lande, over 3800 medarbejdere i hele verden og en omsætning på omkring 325 mill. Euro. Vi servicerer ca. 50.000 kunder indenfor automobil, luft- og rumfarts, telekommunikation industrien, samt kemikalie- og pharmasektoren hvert år.
I Danmark servicerer ca. 50 medarbejdere over 3500 danske virksomheder. Hovedsædet i Trescal Danmark ligger i Silkeborg. Vi har to laboratorier i Danmark der er DANAK akkrediteret, Silkeborg og Hvidovre. Derudover har vi en afdeling i Nordborg på Als. Vi er udpeget som National Reference Laboratorium på AC og elektrisk energi.
ON SITE TEKNIKER TIL KALIBRERING AF ” MASSE ”
Kan du lide at komme ud og møde kunderne på deres arbejdsplads ? Har du lyst til at være en del af hverdagen i en travl og dynamisk verdensomspændende kalibreringsvirksomhed ? Arbejder du systematisk og proaktivt? Vi søger en kalibreringstekniker til snarlig ansættelse, -så hvis du har mod på faglige udfordringer, arbejder systematisk og har fokus på at få afsluttet opgaverne til tiden OG ikke mindst tage ansvar– så har vi det rette job for dig…